 |
GPS Teambuilding
Udfordrende - Udviklende - Underholdende
Felttropperne skal finde checkpoints i felten og videregive ledetråde til basen. Basen skal løse opgaver og guide felttropperne. Banen og opgaverne er udformet således, at de kun kan gennemføres / løses gennem intenst samarbejde mellem felttropperne og basen.
Samarbejdet mellem felttropperne og basen foregår via moderne kommunikationsteknologi. Felttropperne udstyres med en online GPS-tracking-enhed, så basen på deres computerskærm konstant kan se, hvor felttropperne befinder sig samt med mobiltelefoner, så de løbende kan kommunikere med basen.
Intelligent Teambuilding er et helt nyt og anderledes koncept for teambuilding. Intelligent Teambuilding baserer sig på moderne kommunikationsteknologi. Intelligent Teambuilding kræver kreativitet, samarbejde, kommunikation og orienteringsevne – og i tillæg er det både udfordrende og meget underholdende.
- Alsidige udfordringer
- Samarbejde og ledelse
- Kommunikation
- Evaluering
|
 |
 |
Den musikalske odyssé
“At synge er at vise for verden hvem man er.
At lytte til en sang er at turde lytte til et andet menneskes hjerte.
At synge sammen er at vokse sammen, at mødes og se hinanden.”
Når et orkester spiller allerbedst, er det bl.a. fordi en række samarbejdsparametre er opfyldt. Parametrene kan jeg som dirigent overføre til alle organisationer.
Ud fra organisationens “ord”, såsom produkter, værdier, mission, forkortelser og arbejdsgange komponerer jeg musik i forskellige stilarter som f.eks. soul, gospel, reggae, gregoriansk og rock. Disse små stykker musik får jeg via min dirigenterfaring til at lyde meget flot meget hurtigt. Efter ca. 2 timer sætter vi
musikstykkerne sammen til en lang musikalsk suite og optager sangene på professionelt udstyr. Kort tid senere står organisationen med en CD i hånden!
Formålet med dette Teambuilding event er at udvikle deltagernes samarbejdsevner, kreativitet, lytte-evne og musikalske horisont, samt at ryste deltagerne sammen på en sjov, lærerig og anderledes med underholdning og interaktivt foredrag. |
 |
 |
Stunt-workshop
I alle workshops vil der være mulighed for undervisning i slagsmålsteknik, diverse faldteknikker, brug af rekvisitter såsom stole, borde eller stiger, konstruktion af slagsmålsekvens og eventuelle special effects alt efter hvilken workshop der er bestilt.
- Arrangement 1
Almindelig stuntworkshop 120 min. inklusiv 2 stuntmænd diverse måtter og lokaleleje.
- Arrangement 2
Som arrangement 1 (120 min), men inklusiv en special effects afdeling, hvor nogle af deltagerne kan prøve, at blive slået i hovedet med en falsk flaske eller skudt med en sprængladning som på film.
- Arrangement 3
Som arrangement 2, men hvis der skulle være nogle vilde typer imellem deltagerne, er der i dette arrangement en separat workshop i workshoppen, hvor 3-4 personer kan prøve at blive sat ild til - altså det man i stunt sprog kalder en semiburn/partial burn.
- Ekstra features
-Workshop i forskellige former for wiretræk
-Højt fald i air bag workshop
-Bil stunts workshop
-Workshop filmet, redigeret og afleveret på en master.
|
 |
 |
Film event - Lav en James Bond film på en dag
Firmaet deles op i x antal grupper (alt efter deltagerantal) som hver får ansvaret for en scene der sammenklippet udgør en hel film.
Indholdet af dagen er som regel holdt hemmeligt for deltagerne, indtil briefingen hvor de får at vide, at hver gruppe skal aflevere en færdigt filmet scene. De skal selv være instruktører, fotografer, skuespillere, stuntmen, filmarbejdere, make-up-artister m.v.
Vi instruerer dem i ca. 30-45 min. I Eventen kan vil der være mellem 3-5 workshops, blandt andet instruktør, fotograf, stunt, skuespil og sfx makeup. Efter workshops er overstået vil der blive udleveret kamearaer og diverse rekvisitter.
Derefter sendes grupperne ud på de locations de har fundet til deres optagelser. De har nu ca. 3 timer til at få deres scene filmet på den bedst mulige måde.
Ved deadline afleveres kameraer og bånd, samt rekvisitter og vi går i gang med redigeringsarbejdet for at klippe jeres scener sammen til en heftig actionfilm. Der lægges en masse lydeffekter og musik på. Derudover vil der også produceres en grafisk intro til jeres film. Endelig efter 4-5 timers redigering dukker vi op for at fremvise jeres færdige og toptunede action. |
 |
 |
Grevens Testamente
”Kære ven
Får du dette brev tilsendt, kan det kun betyde én kedelig ting. Jeg er død!
Det lyder måske foruroligende for dig, at jeg skriver dette brev mens jeg stadig er i live, men i den seneste tid har jeg haft mistanke om at nogen vil mig til livs. Som følge deraf har jeg truffet visse forholdsregler, ifald at det skulle lykkes for misdæderen at fuldføre ugerningen. Derfor sidder du nu med dette brev. Fordi jeg er død.
En af mine forholdsregler var at sørge for at dette brev som du nu læser, bliver sendt ud, efter min død. En anden var at sørge for at morderen bliver fundet. Denne ubehagelige byrde bliver hermed pålagt dig min ven.”
Arrangementet er et klassisk mordmysterium som udspiller sig omkring den afdøde Greve. Deltagerne spiller familiemedlemmerne og venner til Greven og skal opklare hvem der har slået ham ihjel. Dette foregår på Grevens eget ”gods”.
På Grevens gods møder deltagerne en række skæve og sære personligheder som de en efter en skal afhøre. Undervejs kommer opskure oplysninger frem for dagen. Et hold af dygtige skuespillere spiller rollerne som staben på grevens gods, og holdene bliver herefter sendt ud til et antal forskellige lokationer, hvor de skal indsamle spor og få informationer der kan hjælpe dem med løsningen af mysteriet.
Alle deltagere samles igen og de får hver i sær noget tid til at gennemgå deres spor. Sidst i spillet afleverer hvert hold deres skriftlige bud på hvem morderen er, og husk at alle i Grevens stab er naturligvis under mistanke. Under eller efter middagen bliver hele mordgåden, i bedste detektivfilm-stil, optrævlet for øjnene af deltagerne. Der uddeles præmie til det hold der har været de bedste detektiver. Spillet kan udføres hos jer selv eller på en location vi hjælper jer med at finde. |
 |
 |
Cocktailevent
Drømmer du om en fremtid som bartender på New Yorks hotteste cocktailbar? Vil du gerne kunne lave Vodka Martinis så James Bond falder ned af stolen? Eller hvad med at imponere venner og familie med lækre, veltillavede cocktails til næste fest? Her er et godt sted at starte!
Denne event er et STENSIKKERT hit, og giver med garanti dit arrangement et ekstra festligt pift.
Godt guidet af professionelle bartendere bliver du og dine kolleger introduceret til og undervist i, hvordan man skaber klassiske cocktails som: Dry Martini, Cosmopolitan, Margarita, Mojito.
Herefter er det så op til dig og dit hold at sammensætte jeres egen cocktail ud fra det I har lært. De erfarne dommere giver points ud fra udseende, smag, fremgangsmåde og sammensætning. Der er præmier til det vindende hold.
Herefter kan der aftales ”fri leg” hvor I kan gå på yderligere opdagelse i cocktailens verden, og prøve lykken med andre typer cocktails og long drinks. |
 |
 |
Ridderspillet – Knights of Denmark
En ny populær tradition i virksomheder, hvor medarbejdere skal bestå en ridderprøve for at blive Knights of Denmark. Opdelt i hold, skal medarbejderne gennemgå forskellige prøvelser på styrke, intelligens, smidighed, visdom og faglig kunnen.
Ridderspillet er et spil hvor deltageren som sig selv, træder i rolle som væbner. Deltageren skal altså ikke spille skuespil, eller være en anden end sig selv. Alle deltagere bliver udstyret med kofter, våben, skjolde og bannere. Der skal udnævnes en holdleder, som holder holdets pointpung.
Tivoli har dannet rammerne omkring dette event en del gange, men kan også afholdes i slotsparker, skove eller andre naturområder.
Ved hver opgave, møder deltagerne en eller flere spændende og underholdende personer, som guider dem igennem opgaven, og uddeler point i form af gammeldags sølvmønter. Men pas på djævlen….. Undervejs møder du bla.:
- Djævlen - Viljestyrke og fornuft
- Ridderen - Styrke og udholdenhed
- Vismanden - Intelligens og faglig viden
- Elverprinsessen – kreative evner
Når holdene har været igennem opgaverne mødes de ved restauranten, hvor middagen vil finde sted. Her afleverer hvert hold deres holdpung, så pointene kan blive talt op. Eventuelle djævlepenge bliver trukket fra (de er jo snydepoint). Det hold der klarer sig bedst, bliver slået til riddere af Danmark (eller af virksomheden). Det efterfølgende år skal ridderne vise sig værdige til titlen ved altid at fremstå respektfuldt og som det gode eksempel for de andre medarbejdere. Omvendt skal de andre medarbejdere vise virksomhedens riddere ære og respekt. |
 |
 |
Picture Hunt
Firmaet deles op i x antal grupper (alt efter deltagerantal), som alle skal konkurrere om at få flest point. Hver gruppe får uddelt et digitalt kamera og en liste over forskellige fotos, som alle giver point alt efter sværhedsgraden for at skaffe det. Hver gruppe vælger selv på listen, hvilke billeder de vil gå efter at få i ”kassen”.
Billederne vil være inddelt i forskellige kategorier, hvor den ene kategori er obligatorisk for alle. På enkelte af kategorierne vil der være deadline for aflevering af fotos, hvorved der skabes et tidspres. Vi kan sagtens skabe kategorier ud fra jeres egne værdier eller i form af en specifik opgave som er forbundet med jeres virksomhed.
Mulige fotoopgaver kunne være:
- Et billede med 2 deltagere fra holdet siddende ved Den Lille Havfrue = x antal point.
- Et billede med 2 deltagere på bagsædet af en politibil = x antal point
Ved deadline afleveres billedmaterialet og kameraerne og pointene lægges sammen. Om aftenen vises billederne på en storskærm, og der vil evt. være prisuddeling i forskellige kategorier samt en kåring af den bedste gruppe.
En dag med teamwork og sjov, hvor alle bliver involveret og alle får muligheden for at afprøve deres grænser på den ene eller anden måde! Samtidig en meget veldokumenteret event som sent vil blive glemt. |
 |
 |
Slip hinanden løs
Denne workshop vil gøre medarbejderne mere bevidste om deres interaktion med deres kolleger. De vil lære sig selv og hinanden bedre at kende og på den måde blive bedre til at kommunikere og samarbejde. Workshoppen udfordrer vores normale mønstre og roller, og er meget velegnet som teambuilding.
Workshoppen benytter sig af en række øvelser og lege hentet fra teaterverdenen. De er oprindelig udviklet til at forbedre samspillet mellem skuespillere, men er velegnede til alle slags grupper der skal samarbejde. De er underholdende, samtidigt med at de er lærerige. Det hele foregår i en let og legende atmosfære og nogle af øvelserne har nærmest form af en slags selskabslege. Alligevel er de kilde til personlig udvikling. Der arbejdes med temaer som f.eks. at give plads, at tage ansvar, at være tilstede, koncentration, status og improvisation.
Deltagerne er hele tiden i gang selv i en vekselvirkning mellem øvelser og refleksion. Workshoppen kræver ingen specielle forudsætninger andet end lyst til at smide slipset og være aktiv med sine kolleger.
”Menneskene lærer hinanden bedre at kende gennem 1 times leg frem for 1000 timers samtale” (Græsk filosof)
|
 |
 |
Stomp Up Front
Klassisk teambuilding med elementer af oplevelse, underholdning, læring, samarbejde, kropslig og mental udfordring samt et solidt skud skæg og ballade. Vi skal lære at kommunikere gennem lyd, larm og skrammel og opleve, hvordan kreativiteten kan blomstre og team-ånden gnides frem af lampen med knofedt og slagkraft.
På dette kursus vil vi indøve og spille kortere og længere rytmepassager på diverse stomp-instrumenter. Vi tager udgangspunkt i elementære og grundlæggende rytmesekvenser, for igennem rytmik, kropsbevidsthed og aktiv lytten til os selv og hinanden at få musikken til at swinge.
Samtidig illustreres det med al tydelighed, at positiv energi avler positiv energi, og at energiudladningen i rummet kommer mangefold igen, når vi er sammen om de gode takter. Skal vi vædde med, at alle lever sig fuldstændigt ind i projektet, når vi swinger!?
Kort og godt. Der kan vælges mellem kortere eller længere sessions. De kortere varer 1-2 timer og fungerer perfekt som et underholdende indslag før festen, før eller efter mødet eller middagen. Det er sjovt, udfordrende og medfører altid gode grineture. Instruktørerne guider deltagerne under trygge rammer med fokus på aktivitet, glæde og fællesskab.
Kurserne kan foregå hos dig eller afholdes på Stomp Up Fronts location, som har den helt rigtige og rå stomp-atmosfære. |
 |
 |
The Corporate Hit
Få en slag sang. Brug sang og musik i en kreativ proces til at stimulere jeres medarbejderes fællesskabsfølelse og til at implementere f.eks. værdier i virksomheden. Indspil jeres egen sang på CD med kyndig bistand og styrk identiteten.
At følges ad i toner og rytmer er den ultimative teambuildingsøvelse. Musik og sang er både til hjernen og hjertet, og alt erfares bedre, når kroppen og sanserne er med. Workshoppen har en klart mentalhygiejnisk effekt, og i den kreative proces med at omsætte f.eks. virksomhedens værdier/mål til en sang får medarbejderne et dybere forhold til selve ordene.
Skriveprocessen er en øvelse i at acceptere alle bud der kommer, og på den måde sige ”ja” til hinanden, for at få idéerne til at flyde. Senere vælger man de linier og ord ud, som man synes er de bedste. Denne frugtbare metode kan overføres til den innovative hverdag.
Deltagerne er hele tiden i gang selv i en vekselvirkning mellem små øvelser, gruppearbejde, indøvelse af sangen og evt. indspilning på CD ved hjælp af et mobilt studie. Optagelse af en video til en DVD er også en oplagt mulighed.
Hvis tiden er knap eller der er for mange til gruppearbejde, kan workshoppen kan også gennemføres som en ”Syng Selv” workshop, hvor Michael Boesen skriver en tekst efter stikord fra virksomheden og indstuderer sangen med medarbejderne. |
 |
|